12. December 2017

DETOX – UDRENSNING

Kroppen er fantastisk skabt til at skille sig af med affaldsstoffer gennem nyrer, lever, tarm, lunger og hud. Men selvom vi passer rigtig godt på den og spiser fornuftigt – dvs. overvejende økologisk grønt og drikker masser af vand, kan den ha´ godt af en hjælpende hånd.

Udover klinik behandlingerne tilbyder jeg derfor behandling med BioEnergiser d-tox forbad og infrarød sauna.

BioEnergiser fodbad afbalancerer kroppens bioenergi og sætter effektivt gang i afgiftningen. Behandlingen varer 30 min. og det er vigtigt at drikke godt med vand før og efter.

BioEnergiser fodbad er certificeret medicinsk udstyr.

 

 

Første gang jeg prøvede en infrarød sauna var, da jeg i november 2014 var på et 3 ugers ophold på Hippocrates Health Institute i Florida. Her indgår saunaen på lige fod med andre behandlinger bla. kost og forskellige energimedicinske og psykoterapeutiske behandlinger. Infrarødt lys og varme er fantastisk til at hjælpe kroppens afgiftning og immunforsvar og varmen trænger dybt ind, afstresser kroppen og hjælper på ømme muskler og led.

Er du gravid, skal du vente med infrarød sauna til efter din fødsel og ammeperiode.

Har du problemer med kredsløbet, blodtrykket eller lign. og er i medicinsk behandling, anbefaler jeg, at du snakker med din læge først.

I min sauna er der også mulighed for lysterapi, idet jeg har installeret de forskellige chakra lys til at øge energiniveauet og modvirke træthed.

Da min klinik ligger midt i den skønne Tolne skov, kan jeg anbefale en gåtur før eller efter din saunatur. Måske til Bålhøj en lille km væk. Her findes Jyllands kronechakra som beskrevet i Søren Hauges bog “Landskabstempler, Jordens helligsteder og engle”.